Er du bosat i det naturskønne Jylland og har brug for erfaren og professionel hjælp til etablering af en ny have, hvorfor så ikke vælge en god anlægsgartner fra Skive? Der er nemlig gode råd, vejledning og gedigent godt håndværk at hente. Som med alle andre husprojekter er det godt at sætte sig ind i, hvad ens forventninger er, både i forhold til pris og ikke mindst til det færdige resultat. Her kommer der nogle gode råd, som er værd at tage stilling til i processen.
Haver i flere prisniveauer
At få din drømmehave behøver ikke at være en bekostelig affære. Hvis du bruger lidt tid på at researche, kan der være penge at spare. Først er det vigtigt at overveje, hvad dine konkrete ønsker og behov er. På den måde risikerer du ikke, at der bliver brugt tid og penge på at opsætte et espalier, som du i virkeligheden ikke rigtigt har brug for. Dernæst kan det være smart at indhente tilbud fra forskellige anlægsgartnere i dit område, så du kan få klarhed over, hvilket prisniveau din opgave ca. burde ligge i. Du kan også tænke over, om du kan lave noget af arbejdet selv. Måske ligger der en gartner gemt i dig, og på den måde kan du fx spare penge på selv at plante en frodig køkkenhave.
Selvforsyning eller selvforkælelse?
Det er også vigtigt at tænke langsynet, når man skal anlægge ny have. En have passer ikke sig selv, så det er værd at beslutte sig for, hvor meget tid man vil afsætte til vedligeholdelse. Er du typen, som elsker at gå og nippe visne blade af rosenbuskene, vil du sikkert bruge meget tid på at passe haven. Stresser du af ved at slænge dig på solsengen en varm sommerdag, er det smart at tænke over at lave en så vedligeholdelsesfri have som muligt.