Have

Send dine børn i haven – også om vinteren

1.3KViews

Vinteren er lige om hjørnet, og temperaturen er allerede begyndt at falde væsentligt. Det betyder, at vi bruger flere timer inden døre i varmen frem for ude i kulden. Men selvom det er koldt og knapt så indbydende, er det vigtigt at bruge tid udendørs i vinterperioden – især børn har godt af den friske luft. Så pak dine børn ind og tag dem med i haven.

Frisk luft er vigtigt

Når vi går udenfor, får vores mentale sundhed et boost. Selv på gråvejrsdage giver dagslys et skud D-vitamin, som er vigtigt for blandt andet knogler, muskler og det generelle energiniveau. Dagslys får også serotonin-niveauet i hjernen til at stige. Serotonin er et lykkehormon, og en øget mængde af det gør os i bedre humør. Men andre ord bliver vi gladere af at bruge tid udenfor.

Undersøgelser viser desuden, at frisk luft forbedrer børns koncentrationsevne, så de præsterer bedre i skolen. Derfor er det især vigtigt, at forældre så at sige lærer deres børn at være udenfor. Det kan man for eksempel gøre ved at gøre udendørs leg mere attraktiv.

Indret haven til leg

En måde at gøre udendørs leg mere attraktiv på er at indrette haven til leg. Det kan du for eksempel gøre ved at investere i en sandkasse, som børnene kan lege i. Det virker måske banalt, men børn elsker sandkasser og kan få mange sjove timer ud af at bygge sandslotte og bage mudderkager. Desuden sandsynligheden for, at børnene kommer til skade meget lille, og du behøver derfor ikke have dem under skarpt opsyn hele tiden. Det kan være en god ide at vælge en sandkasse med låg, så I ikke får besøg af ubudne, firbenede gæster. Andre ideer til sjov i haven er et gyngestativ, et legehus eller et par fodboldmål – det er sådan set kun jeres egen fantasi og børnenes interesser der sætter grænsen.

Et andet tip er selv at gå med i haven. Børnene vil elske, at du tager del i løjerne, og vi voksne har jo også godt af at få frisk luft i lungerne.

Brug haven hele året

Haven kan altså ikke kun bruges til vandkamp og solbadning på terrassen. Haven kan sagtens bruges hele året, og det er værd at udnytte. Pak dig selv og ungerne godt ind og trods kulden. En tur i haven er godt for både dem og dig, og I kan efterfølgende nyde en fil på sofaen med god samvittighed.

Skriv et svar