Bolig

Indret et lækkert og funktionelt hjemmekontor

1.08KViews

Når man arbejder meget hjemmefra, er det både praktisk og rart at have sit eget hjemmekontor, så man kan holde arbejds- og privatlivet lidt adskilt. Hjemmekontoret skal være indbydende og hyggeligt, men ikke gå på kompromis med komfort og produktivitet. Her kan du få inspiration til, hvordan du indretter et lækkert og funktionelt hjemmekontor.

Komfortabel kontorstol

Først og fremmest er det uhyre vigtigt at vælge en god kontorstol. Du skal bruge mange timer i den, så derfor skal den give den optimale støtte. Det er ikke muligt at udpege én rigtig kontorstol, da det afhænger af mange faktorer, men eksperter anbefaler at vælge en ergonomisk kontorstol. Den støtter nemlig ryggen godt og giver samtidig plads til bevægelse, fordi den er meget fleksibel i strukturen. Derudover kan der indstilles på stolens mange funktioner, så den passer perfekt til din krop. Når det kommer til kontorstolen, må komfort altså komme før udseende. Du kan eventuelt pynte stolen med et tæppe eller et stykke skind, hvis du ikke bryder dig om udseendet.

Vælg et hæve sænkebord

Har du overvejet at vælge et hæve sænkebord til hjemmekontoret? Hvis ikke, gør du det om lidt. Der er nemlig mange fordele ved at vælge et. Først og fremmest kan bordet justeres så du får den optimale holdning, når du sidder foran computeren. Derudover giver det også mulighed for at arbejde stående, hvilket er sundt for både muskler og blodomløb. Find dit nye hæve sænkebord her.

Hvis du vælger både en ergonomisk kontorstol og et hæve sænkebord, giver du dig selv de bedste forudsætninger for optimale arbejdsstillinger, samtidig med, at du åbner op for, at andre i hjemmet også kan bruge opsætningen, fordi den kan indstilles til den enkelte.

Tænk over lysindfald

Når du placerer møblerne, bør du gøre det på baggrund af lysindfaldet i rummet. De fleste er glade for at have skrivebordet stående ved vinduet. Det er sundt at få dagslys, og hvis man placerer bordet ved vinduet, får man en god dosis af det i løbet af dagen. Desuden er det lidt hyggeligere at kunne kigge ud i stedet for ind i en bar væg.

Gør rummet personligt

Udnyt at du ikke deler dit kontor med nogen og indret det, så man kan se, at det netop er dit. Gør det personligt og hyggeligt med billeder, puder, tæpper eller noget helt fjerde. Forskning viser, at grønne planter øger produktiviteten, så du kan også med fordel stille et par af dem i rummet.

Skriv et svar