Bolig

Bruger du din altan nok?

952Views

At kunne sidde i solen og den friske luft og drikke dagens første kop kaffe, eller at læse en god bog mens vinden blidt leger med ens hår, er noget de fleste af os drømmer om. Men når vi så endelig har muligheden for det, får vi det så gjort? Ofte er det lettere at blive siddende ved køkkenbordet med kaffekoppen, og bogen bliver måske ikke læst i før sengetid, og der er det meget lettere at sidde i sengen og læse i den. Mange udnytter ikke deres altan nok, og det er synd og skam – derfor skal denne guide gerne hjælpe dig til at få brugt din altan noget mere.

Er altanmøblerne komfortable og stilrene?

Der findes et enormt udvalg af altanmøbler, og det kan være svært at vælge, hvad der vil passe bedst til den enkelte altan. Ofte bliver møblerne købt i hast, fordi forårssolen lige pludselig er begyndt at varme godt og grundigt, og fordi vi derfor skal skynde os ud og nyde vejret efter den lange vinter. Det er dog vigtigt, at du er tilfreds med altanmøblerne, hvis du skal få brugt altanen nok – læse mere om, hvordan du bedst møblerer din altan på minaltan.

Er der hyggeligt på altanen?

En altan kan let blive gold og kedelig at se på, og når vejret så ikke er helt i top, har vi en tendens til ikke at bruge den – men med små tiltag kan du let gøre altanen til et hyggeligt og dejligt sted at være. Eksempelvis kan lyskæder, lanterner, levende lys og lamper gøre rigtig meget for stemningen, og grønne planter og blomster kan pynte og give en god atmosfære. Bløde hynder og varme tæpper kan også hjælpe til med hyggen, og kan få dig til at bruge altanen mere i de køligere årstider.

Skriv et svar