Danske husejere og lejere bruger i gennemsnit 55.000-70.000 kr. om året på faste boligudgifter ud over husleje eller afdrag. El, varme, vand, forsikringer og internet. Det er penge, der går ud hver måned, ofte på autopilot. Men en af de nemmeste poster at sænke er el. Forskellen mellem det dyreste og billigste elselskab i Danmark kan udgøre 2.000-4.000 kr. om året for en gennemsnitlig husstand. Det er penge, du henter hjem ved at bruge ti minutter, ikke ti timer.
Elprisen er ikke den samme for alle
Mange tror, at el koster det samme uanset selskab. Det gør det ikke. Strømmen er ganske vist den samme. Den kommer fra de samme kraftværker og vindmøller, uanset hvem du betaler til. Men selskaberne lægger forskellige marginer oveni, og tillæg som abonnementsgebyr, balanceomkostning og profilgebyr varierer. Det er de poster, der gør forskellen, ikke selve kWh-prisen.
Dertil kommer, at prismodellerne er forskellige. Nogle selskaber kører ren spotpris med et lille tillæg. Andre fastlåser prisen i et til tre år. Og andre igen har flex-aftaler, hvor en del er fastlåst og resten følger spot. Hvilken model der er billigst for dig, afhænger af dit forbrugsmønster og din risikovillighed. En variabel aftale er billigere i det lange løb, men kræver at du kan håndtere højere regninger om vinteren. Fastpris giver ro, men koster en præmie.
Ti minutters arbejde, tusindvis i besparelse
Under min research af boligøkonomi stødte jeg på Elprissammenligning.dk, som samler aktuelle priser fra alle danske elselskaber. Det tog under fem minutter at taste mit forbrug ind og se, hvad de billigste alternativer kostede. Forskellen mellem min daværende aftale og den billigste var større end forventet.
Processen er simpel. Find dit årlige forbrug i kWh. Det står på din seneste årsopgørelse eller i din elapp. Sammenlign med de tilgængelige selskaber. Vælg det billigste. Selve skiftet sker automatisk og tager et par uger. Du mærker ingen forskel i strømmens kvalitet, fordi den fysiske leverance er uforandret. Det eneste der ændrer sig, er hvad du betaler for den.
Tidspunktet gør også en forskel
Har du timeafregning, betaler du spotprisen time for time. Det betyder, at du kan spare ved at bruge strøm, når den er billig. Midt på dagen, når sol og vind producerer mest, er prisen lavest. Om aftenen mellem kl. 17 og 20, når alle laver mad og tænder for lyset, topper den. Forskellen mellem billigste og dyreste time kan være over 2 kr. pr. kWh.
For en familie der bevidst flytter vask, tørring og opvask til de billige timer, er besparelsen 400-800 kr. om året, oveni det man sparer ved at vælge det rigtige selskab. Det kræver ingen investering. Bare en smule planlægning. Boligbeta har tidligere set på, hvordan smart teknologi kan sænke elregningen, og en af de enkleste pointer er netop tidsstyring: brug strømmen, når den er billigst.
Hvad med de andre faste poster?
El er den nemmeste at tackle, men ikke den eneste post med penge at hente. Forsikringer har lignende prisforskelle mellem selskaber, og mange betaler jo for dækninger de aldrig bruger. Internet og mobil genforhandles sjældent, selvom priserne falder hvert år. Og varmekilden, om det er fjernvarme, gas eller varmepumpe, kan også optimeres med bedre styring og tidsstyring.
En årlig gennemgang af alle faste poster tager en halv dag. Gevinsten er typisk 5.000-15.000 kr., afhængigt af hvor længe siden du sidst tjekkede. For de fleste er el det oplagte sted at starte, fordi det er hurtigt, gratis og giver resultat fra første måned.
Ti minutter. Det er alt det kræver.
Skriv et svar