Møbler

Sådan skaber du en rå og rustik indretning

1.03KViews

Vil du gerne have et mere råt look derhjemme? Flere og flere skifter de kedelige hvide vægge og standardmøbler ud med mere rå og rustikke af slagsen – og det kan du også nemt gøre i din egen indretning derhjemme. Vi har her samlet nogle tips til, hvordan du selv kan få flere rå og rustikke elementer ind i din indretning.

Vægge

Hvis du er træt af de kedelige, hvide vægge, så er der heldigvis meget, du kan gøre for at pifte et rum op. Du kan f.eks. male en væg i mørke, støvede farver i enten melerede, kalkede eller skurede overflader. Du kan også få en mere rå væg med f.eks. microcement – eller hvis du er så heldig at have en murstensvæg gemt inde bag væggen, kan du med fordel blotlægge denne. Det er en del af New Yorker-stilen fra 60’erne, som er kendetegnet ved sådanne rå og rustikke elementer.

Gulve

Hvis du er træt af dit gulv, findes der også mange fine, rå og rustikke gulvtyper. Du kan f.eks. få lagt et epoxygulv, som kan fås i et utal af farver og designs. Her kan du f.eks. vælge et gulv med et marmorlook. Du kan også få lagt et betongulv eller et gulv i microcement, som giver et mere industrielt look – eller så kan du få lagt et smukt trægulv med smukke brædder og f.eks. bejdse dem i en grå eller mørk variant.

Møbler

Hvis du gerne vil have mere rå møbler ind i din indretning, bør du gå efter bl.a. planker, jern, marmor og messing – men her skal du dog passe på med ikke at gøre looket for pænt. Du kan f.eks. investere i et rustikt specialdesignet plankebord på planke-bord.dk, hvor du selv bestemmer alt fra træsort til bordben. Du kan også investere i antikke møbler og møbler med patina for at skabe et mere råt look.